værktøj
Blogging

4 opgaver der løses med en vinkelsliber

En vinkelsliber er et alsidigt værktøj, der er uundværlig i mange byggeprojekter. Du kan både bruge den til at skære, slibe, polere, pudse og save. Blot ved at udskifte noget af tilbehøret til din vinkelsliber, kan du anvende den til en helt anden opgave. Med den rigtige skive, kan en vinkelsliber skære igennem meget hårdt materiale, som metal, sten og fliser samt slibe betonoverflader. 

Når du har fundet ud af om du skal bruge en vinkelsliber til dit byggeprojekt, så kan du finde et stort udvalg af forskellige typer hos det online byggemarked 10-4. Er du i tvivl, om du skal bruge en vinkelsliber, så er der her 4 opgaver, som vinkelsliberen ofte bruges til. 

Skære i sten og fliser

En vinkelsliber kan skære igennem meget hårdt materiale. Du kan blandt andet anvende den til at skære i sten eller fliser. Dette kan for eksempel være nødvendigt hvis du skal lægge fliser i et lokale. Ofte er det nødvendigt at skære nogle af de sidste fliser for at det passer i lokalet. 

Skære i metal

Udover at skære i sten og fliser, så kan en vinkelsliber også bruges til at skære i metal. Du kan for eksempel bruge den til at skære metalrør. En vinkelsliber er super hurtig til at skære igennem metal, hvis du sørger for at anvende en specialskive til for eksempel stål. 

Slibe beton

Du kan montere en såkaldt slibekop på din vinkelsliber, hvilket gør, at den kan slibe beton. Dette er også kendt som en diamantkop, fordi den består af små diamanter, der kan klare betonens hårde overflade. Det kan godt være svært at slibe beton, og det kan gå meget galt, hvis du ikke har helt styr på det. Derfor kan det være en god idé, at leje en professionel betonsliber. 

Fræs fuger

En vinkelsliber er også uundværlig hvis du skal fjerne ødelagte fuger i en mur, så du kan sikre at din mur forbliver smuk og godt vedligeholdt. Til dette skal du bruge en fræseforsats til vinkelsliberen. Det er dog vigtigt, at være forsigtig, så du ikke skader murstenene.