Blogging

Mit barn starter i skole

Den første skoledag er ikke kun en ny dag for dit barn, men også for dig. Du skal ikke længere aflevere dit barn i vuggestue eller børnehave men i skole. Det er en helt ny verden, og det betyder at dit barn er blevet dét større. Når det kommer til skolestart, så er der en lang række ting, der er værd at skrive sig bag øret. Skal dit barn også til at starte i skole, så lad mig hjælpe dig godt på vej med at få styr på det hele, når det kommer til skolestart.  

Forbered dit barn på skolestart

Det er vigtigt, at du op til skolestart forbereder dit barn til skolen. Det kan for nogle være en stor omvæltning pludselig at skulle stå mere på egne ben end nogensinde før. Der er ikke nogen til at passe på barnet 24/7, og det kræver en vis selvstændighed af barnet. Du kan allerede nu forberede dit barn og være med til at give dit barn en god skolestart:

  • Lær barnet at binde sine sko selv
  • Lær dit barn selv at tage tøj af og på, herunder også overtøj 
  • Lær barnet om hygiejne og at kunne klare toiletbesøg selv.

Gode råd fra mig til dig

Det kan være svært at holde styr på alt i forbindelse med skolestart. Jeg har derfor samlet mine bedste råd, hvis dit barn – ligesom mit  – skal starte i skole lige om lidt. 

  • Skriv navn i alt, hvad barnet tager med i skole. Det glæder tøj, overtøj, sko, skoletaske, penalhus og så videre. Det kan let blive væk eller uheldigvis blive taget af en anden elev, der måske tror, at det er deres. Skriver I navn i, øges chancen også for, at det kommer med hjem igen. 
  • Lad dit barn vælge sin egen skoletaske. Skoletasken er et vigtigt element for børn, der starter i skole. Det giver dem noget at se frem til. 
  • Hjælp dit barn med at holde styr på alt det nye – pak eventuelt tasken med de rigtige ting til dagens program. 
  • Tjek Intra dagligt, så I er med på lektier og ugens skema. 
  • En god madpakke er vigtig. God energi er alfa og omega for at kunne lære, lege og opleve en masse nye indtryk, så madpakken skal være sund, nærende og mættende. Madpakken skal naturligvis også være sjov og spændende, så barnet kan se frem til at spise den.